Curlingbørn

Foredraget har har til formål at ruste alt fra forældre til institutioner og foreninger i at håndtere nutidens moderne børn og forældre.

Booking

Curlingbørn

Curlingbørn er et foredrag, der har til formål at ruste alt fra forældre til institutioner og foreninger i at håndtere nutidens moderne børn og forældre. De børn, der også kaldes curlingbørn og deres curlingforældre.

De moderne børn har ændret sig i de seneste mange år. De er vant til at forældrene har ressourcer og overskud til at fjerne de fleste af de forhindringer, som de møder på deres vej. Moderne curlingbørn er derfor ikke i stand til at løse udfordringer selv, fordi de ikke får stillet nogle i deres liv.

Curlingbørnene er opdraget i den konstant anerkendende og i den konstant underholdende verden. Det vil sige, at så snart de ikke bliver anerkendt eller så snart det ikke er underholdende med de samme, så bliver de frustrerede og vil give op. 

Jeg arbejder i et elitært miljø, hvor man skal være dygtig for at blive en Flying Superkid. Det kan jo være utroligt svært, fordi de fleste ved jo, at man ikke bliver dygtig uden at øve sig og at intet lykkes i første forsøg. Det har moderne curlingbørn svært ved at håndtere. Det samme har curlingforældrene. Forældre har nemlig en tendens til at mene, at problemerne ligger alle andre steder end netop hos deres barn.

Et foredrag til alle, der arbejder med børn og unge

I dette foredrag om motivation giver jeg værktøjer til, hvordan man kan hjælpe de her børn med at håndtere nederlag og motivere dem til at holde ud. Ikke at lykkes første gang er ikke et nederlag. Det er bare en proces, som handler om at man skal øve sig for at blive dygtig. Samtidig giver jeg forslag til, hvordan man kan håndtere curlingforældrene. Det handler blandt andet om at have faste rammer og gennemsigtighed i forhold til, hvad man vil stå model til.

Foredraget Curlingbørn giver forældre, institutioner og foreninger indsigt i, hvordan man håndterer, arbejder med og udvikler på curlingbørn og deres curlingforældre.

Du kan booke et foredrag med mig eller kontakte mig angående mine foredrag på kontaktformularen fornede.