Lars Godbersen
Konferencier
Erfaren konferencier
Jeg har over 25 års erfaring som konferencier. Jeg har stået på scenen i ind- og udland foran alt fra små sale til arenaer med tusindvis af tilskuere, og jeg har haft ansvaret for at binde showet sammen, præsentere de optrædende og holde energien oppe fra første til sidste indslag.
Den erfaring gør, at jeg hurtigt kan læse et publikum og ramme den rigtige tone, uanset om det er en festlig gallaaften eller en seriøs faglig konference.
Konferencierens opgave
Konferencieren er den røde tråd gennem hele arrangementet. Det er konferencieren, der sætter stemningen, præsenterer talere og indslag, holder tidsplanen og sørger for, at gæsterne hele tiden ved, hvad der sker. En god konferencier kan være forskellen på et arrangement, der bare kører, og et, gæsterne husker.
Jeg går grundigt til forberedelsen. Jeg sætter mig ind i programmet, de medvirkende og formålet med dagen, og jeg afstemmer tone og indhold med jer på forhånd. På scenen møder jeg opgaven med lige dele professionalisme og humor. Min førsteprioritet er, at programmet forløber som planlagt, og at jeres gæster får en god oplevelse.
Når tingene ikke går som planlagt
En konferenciers vigtigste egenskab er måske evnen til at improvisere. I mine mange år på scenen har jeg oplevet lidt af hvert: lange strømudfald, artister der ikke dukkede op, og alle mulige andre overraskelser midt i et show. Det har givet mig en solid ballast, så jeg roligt kan fylde et hul, justere programmet i farten og få arrangementet tilbage på sporet, uden at publikum mærker noget.
Book en erfaren konferencier
Med over 25 års erfaring påtager jeg mig opgaver som konferencier ved alle typer arrangementer, fx:
- Gallafester og firmafester
- Jubilæer og julefrokoster
- Prisuddelinger og awardshows
- Konferencer, kick-offs og messer
- Shows og kulturarrangementer
Jeg kan være konferencier på dansk, engelsk og tysk.
Mangler du en konferencier til dit næste arrangement, så kontakt mig via formularen nedenfor. Jeg vender hurtigt tilbage med et uforpligtende tilbud. Du kan også booke mig som foredragsholder. Læs mere om mine foredrag her.


