Kærlighed og konsekvens

Kærlighed og konsekvens er et foredrag, der tager udgangspunkt

i min erfaring med og uddannelse af børn og unge igennem 24 år.

Booking

Kærlighed og konsekvens

Kærlighed og konsekvens er et foredrag, der tager udgangspunkt i min erfaring med og uddannelse af børn og unge igennem 24 år. Det er en fortælling om de gode oplevelser med “superbørnene”. Og det er en fortælling om de praktiske erfaringer, jeg har gjort mig som leder af Flying Superkids.

I mit arbejde med ”superbørnene” møder jeg dagligt de samme udfordringer, som alle, der arbejder med børn. Jeg mener selv, at jeg er godt rustet til at hjælpe alle med nærkontakt til børn og unge med at håndtere forskellige situationer. Situationer, som de måske ikke er klædt på til. Situationer, som man ikke helt kan uddanne sig til. Det gør jeg ved at øse ud af mine personlige erfaringer og fortælle nogle røverhistorier fra livet på landevejen med Flying Superkids.

Et foredrag om motivation i arbejdet med børn og unge

I dette foredrag kommer jeg ind på de erfaringer, de succeser og så sandelig også de fejl, jeg har begået. Jeg deler ud af de erfaringer, som jeg mener, alle der har med børn og unge at gøre, kan bruge noget til. Jeg kommer blandt andet ind på følgende spørgsmål:

  • Hvordan motiverer man børn og unge?
  • Hvordan får man børn til at arbejde for fællesskabet?
  • Skal man straffe børn, der bryder reglerne?

Et foredrag for ildsjælene

Jeg prøver i mit foredrag at ruste mine gæster til at blive mere tykhudede. De vil uden tvivl ramme konflikter og ubehagelige situationer med forældre eller børn. Jeg vil have at de efterfølgende skal tænke, at de ikke står alene med et problem. De skal vide at det er normalt at have det problem, når man er medlem af et fællesskab. Et fælleskab, hvor man kommer sammen med mange forskellige mennesker.

Det er lige meget om det er en forening, en ungdomsklub eller børnehave, så vil der opstå situationer. Situationer, hvor vi ikke er enige om, hvordan børn og unge mennesker skal behandles. I disse situationer er det vigtigt, at man har nogle værktøjer til at håndtere disse konflikter. Og det er netop de værktøjer, jeg deler ud af i dette foredrag.

Foredraget handler om, at jeg mener at faste rammer og en positiv tilgang til vores samvær med børn og unge er nøglen til at alle har det fedt. Ikke kun børnene, men også de voksne. Det er vigtigt, at ildsjælene har det godt, så fællesskabet fungerer.

Det er lettere sagt end gjort, men igennem Kærlighed og konsekvens får du et anderledes, skarpt og humoristisk foredrag om børn og unge og motivation. Et foredrag, der giver et dybtgående indblik i, hvordan man motiverer børn og unge og på samme tid har sig selv med i projektet.

Du kan booke et foredrag med mig eller kontakte mig angående mine foredrag på kontaktformularen fornede.