Foredragsholder

Jeg taler altid direkte fra hjertet,
hvilket gør hvert enkelt foredrag unikt.

Booking

Jeg har igennem en årrække rejst verden tyndt med de talentfulde Flying Superkids. Det er netop den erfaring, jeg trækker på, når jeg holder foredrag om børn og unge, opdragelse, ledelse og motivation.

Som leder af Flying Superkids er jeg vant til at fordre almindelige børn og unge til at yde noget ekstraordinært. Jeg er ansvarlig for, at børnene i truppen lærer at holde fokus og yde deres bedste hver eneste gang. Det stiller store daglige krav til motivation, disciplin og ikke mindst pædagogik.

I mit daglige arbejde med ”superbørnene” møder jeg udfordringer, som alle institutioner, der arbejder med børn, står over for. Jeg mener selv, at jeg som foredragsholder er godt rustet til at hjælpe alle med nærkontakt til børn og unge. Jeg kan hjælpe dem med at håndtere svære situationer. Situationer, som de måske ikke er klædt på til. Situationer, som man ikke helt kan uddanne sig til. Det kan jeg gøre ved at øse ud af mine mange personlige erfaringer med børn og unge. Men i høj grad også ved at fortælle nogle røverhistorier fra livet på landevejen med Flying Superkids.

Som foredragsholder stræber jeg ikke kun efter at mine foredrag om børn og unge informerer. Jeg ønske også at de inspirerer og motiverer alle, der til dagligt arbejder med børn og unge. Jeg ønsker at mit publikum forlader mine foredrag med ny energi og motivation til deres daglige arbejde med børn og unge.

Jeg er som foredragsholder ikke bange for at provokere deltagerne og bruger altid humor til at sætte debatten på spidsen. Det er altid mit mål at sørge for, at du som tilhører får testet dine grænser af. At du bliver tvunget til at tage stilling til din egen opdragelses- og ledelsesstil.

Jeg taler altid direkte fra hjertet, hvilket gør hvert enkelt foredrag unikt. Jeg er en foredragsholder, der ikke lægger fingrene imellem og jeg indrømmer gerne de fejl, jeg selv har begået som leder. 

Foredragene er uakademiske og tager udelukkende afsæt i mine personlige erfaringer og oplevelser med Flying Superkids illustreret med indlevende eksempler på pædagogiske svipsere og succeshistorier.

Til et foredrag med mig får du et indblik i en ildsjæls tankegang og hvad der er drivkraften bag værket. Foredraget er derfor perfekt til at alle, der vil have (gen)tændt passionen for at arbejde med børn og unge.

Jeg opfordrer alle til at kickstarte deres egen selvrespekt, til at tro på det, de laver og til at være ligeglade med andres anerkendelse. Gnisten og lysten skal komme indefra og ikke være drevet af hverken ris eller ros.

Hvis du har brug for en foredragsholder med indblik i børn og unge, opdragelse, ledelse eller motivation, så er du meget velkommen til at kontakte mig.